Fremstilling / Slumping

Slumping

Slumping er den proces, hvor det flade glas deformeres. Glaspladen skal enten forme sig ned i en form eller over en form. Det er også muligt at lade glasset falde gennem en form også kaldet sagging. Det afkølede, hårde glas varmes op igen. Glasset bliver blødt og vil ved hjælp af varme, tid og tyngdekraften forme sig i forhold til den valgte form.
 
Forme kan fås i forskellige materialer f.eks. rustfrit stål. Mine forme er støbt af en speciel lertype, der har en glat overflade og er velegnet til seperator. Der er mange typer af forme og det er vigtigt at designet passer til formens størrelse. Er designet for stort vil hjørnerne søge ned mod ovnpladen, så skålen får "fødder" eller måske knækker. De største designs jeg kan lave i min ovn er 28x28 cm.
 
Inden glasset placeres i formen er det vigtigt at undersøge kanterne for skarpe kanter og nålestik. Disse slibes med diamantsvamp eller en slibemaskine. Glasset vaskes , tørres/poleres og er nu klar til slumping.
 
Mit slumping program:
 
Temperaturstigning i timen  Toptemperatur Holdetid ved denne temperatur i minutter
Step 1 150° 600° 0
Step 2 250° 720° 20
Step 3 Max.° 520° 120
Step 4 20° 400° 0/slut